Bøjningsmorfemer sættes på rødderne og viser ordets bøjning. Bøjningsmorfemerne er endelser. Fx flertals- eller bekendthedsendelser på substantiver.

Et navneord beskriver:

Ting (en stol, et bord), levende væsener (et menneske, en hund) eller begreber (en glæde, et år). Man kan sætte en eller et foran et navneord.

Rodmorfemet i et udsagnsord finder man i den første måde, bydemåden.

Et udsagnsord er et ord, der fortæller, hvad nogen eller noget gør, eller hvad der sker. Eksempel: Kvinden vasker gulv. Mundstykket knækker. Det sner. Et udsagnsord fortæller noget om tiden: var det i går? (datid). Er det i dag? (nutid)

Regelmæssige udsagnsord ender i datid på –te eller –ede. De uregelmæssige udsagnsord har ingen endelse i datid, og der vil ofte forekomme vokalskift i datid.

Tillægsord fortæller noget om navneord. For eksempel: En stor bil. Et højt hus. Man kan ofte sætte ”at være” foran et tillægsord.

Tillægsord kan bøjes i forhold til navneordets køn: En stor dreng. Et stort hus.
Tillægsord kan bøjes i forhold til navneordets tal: En fattig mand. Flere fattige mænd.
Tillægsordet kan bøjes i forhold til navneordets bestemthed: En rød cykel. Den røde cykel.

Tillægsord kan også gradbøjes: